Hvad er Surf og SUP Danmark?

Surf & SUP Danmark er specialforbund for surfing, Stand Up Paddle, prone paddleboard og rafting og vær at kende til hvis man er vild med SUP. 


Surf & SUP Danmark hed tidligere Dansk Surf & Rafting Forbund (DSRF), men skiftede i juni 2022 navn. Det blev stiftet i 2001 under navnet Dansk Rafting Forbund. I 2013 blev navnet ændret til Dansk Surf & Rafting Forbund og i år blev det så til Surf & SUP Danmark.


Surf & SUP Danmark arbejder for at skabe et attraktivt og udviklende miljø inden for SUP sporten (og selvfølgelig også inden for de andre vandsportsgrene, surf og rafting). De afholder hver år flere events i samarbejde med lokale foreninger, kommercielle aktører og kommunale samarbejdspartnere.


Forbundet uddanner hvert år omkring 200 instruktører og dommere inden for både SUP og surf. Gennem Surf & SUP Danmark er der mulighed for at uddanne sig som Instruktør 1 og Instruktør 2,  men man kan også bare deltage i deres workshops og kortere hvis man gerne vil forbedre sine SUP-kompetencer. 


Danish SUP Tour


Surf & SUP Danmark afholder hvert år The Danish SUP Tour, som består af fem events forskellige steder i landet. Touren henvender sig til både bredden og eliten indenfor SUP. Der er ved hvert event forskellige former for SUP discipliner (beach events, langdistance, downwind mv.) Der er distancer for alle niveauer og også en hyggelig social SUP-tur, hvis man ikke vil deltage i konkurrance delen. Så selv om man er nybegynder, kan man sagtens være med og tage del i hyggen og det sociale fællesskab. 


Medlemskab


Som SUP forening eller klub kan man melde sig ind i Surf & SUP Danmark, men man kan også melde sig ind som selvorganiserede udøvere, som det hedder, når man bare padler afsted uden at være en del af en forening eller en klub. Det er der flere fordele i at være medlem af forbundet. For det første støtter man op om deres arbejde med udviklingen af sporten og er den vej i gennem med til at styrke anerkendelsen af SUP og surfing hos bl.a. kommuner og andre myndigheder. 


For det andet kan man som medlem, både individuelt eller via en SUP klub, får rabat på alle forbundets events, camps, clinics (kurser), uddannelser og på surf og SUP udstyr. På deres hjemmeside kan du se og læse om kurser og uddannelser, de mange forskellige aktiviteter og alle de events der afholdes i løbet af året, samt få en masse nyttig viden om sikkerhed på vandet, udstyr og meget andet.


Lige nu og året ud, kan du få et gratis individuelt medlemskab af Surf & SUP Danmark. Jo flere SUP medlemmer forbundet har jo stærkere en stemme har de og jo strækere står sporten. Læs mere på deres hjemmeside Surf & SUP Danmark



CLEAN konceptet


Surf & SUP Danmark sætter også fokus på miljøet og vigtigheden i at passe på naturen når vi færdes i den. Som forening kan man ansøge om at blive en del af deres CLEAN koncept og på den måde være med til at inspirere og motivere medlemmerne i sin klub til at passe på havet, stranden, søerne, åerne og kystnaturen. Enten ved aktiviteter såsom strandrensninger og opsamling af skrald i havnen eller andet man tænker kunne være en god idé. Som klub modtager man udstyr, som kan benyttes ved de forskellige aktiviter eller som en del af hverdagsrutinen når man tager på ture. CLEAN pakken består af flere nyttige redskaber til affaldsopsamling, bl.a. et mesh net til at paddle med, grappestænger, skraldespand til at have på board og skraldekroge til at sætte på sin padle. 


Læs mere om CLEAN konceptet her


Foto: Surf & SUP Danmark